torsdag den 28. januar 2010

jamen. det er hele tre nyheder!

husmodel: Molly Nagel Brandt. gæstemodel: Patricia Stokholm. fotograf: Lars Winther Schmidt.

det er ganske rart at trække vejret. sådan dybt ind og helt ned i anklerne.
men en ordentlig kvalitetsudånding er lige så vigtig. at puste heeeelt ud til lungerne hyler renser uden at ridse og du skiller dig af med en omgang affaldsstoffer. før du fylder op igen med frisk luft.
ah.
det samme gælder for din hud. af med affaldsstoffer og gammelt skidt før du nærer den med nye plejemidler.

mange af os går efter prisbillige afrensningsmidler. jeg mener, make-up'en skal jo bare af og så kan vi give den gas bagefter med dyrere, mere nærende plejeprodukter.
da jeg begyndte at kigge på mine renselotions etc, fik jeg en dårlig smag i munden. de var fyldt med mineralske olier, billigt bras og kemi, der er dokumenteret eller mistænkt for at være hormonforstyrrende.
det har ikke en pind at gøre i mig.
og så alt det vand.

derfor har jeg valgt at lave mine egne, som nu er testet igennem og godkendt. filosofien (et fornemt marketingord) er, at hvad jeg end påfører min hud, skal det være plejende, nærende og rent. uden at være økonomisk flående.

så i dag er en stor dag. sig pænt goddag og godnat med Renselotion og AnsigtsVaskeGel. dem bliver din hud glad for. og så er de drøje. det gør heller ikke noget.

fra flere sider er jeg blevet spurgt, om jeg kunne lave en øjencreme. det har været en udfordring at finde frem til den perfekte sammensætning af sund fornuft med så få, relevante og effektive råvarer som muligt.
men det lykkedes.
så fra i dag er det også muligt at stifte bekendtskab med Øjencreme.
sådan en skulle jeg have lavet for længe siden.

før syntes jeg, at morgen- og aftenafrensning var lidt tidsrøvende. ligesom at vaske op.
nu er det blevet til lækre ritualer.

god dag. og god nat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar